Sura Al-Anbiya — Vers 70

Ord og udtryk i verset:

• كَيْدًا (kayd): En plan eller list, der lægges for at skade en anden. Her refererer det til deres forsøg på at brænde profeten Ibrahim (fred være med ham).
• الْأَخْسَرِينَ (al-akhsarin): De allerstørste tabere, dem der lider det største tab og nederlag.

Tolkning af verset:

Da profeten Ibrahim (fred være med ham) stod fast i sin tro og kaldte sit folk væk fra deres afgudsdyrkelse, blev folkets vrede og arrogance så stor, at de besluttede at lægge en ond plan mod ham. De ønskede at ødelægge ham og gøre ende på hans budskab ved at kaste ham i en kæmpe ild. Men Allah, den Ophøjede, gjorde deres plan til intet og lod den vende imod dem selv. Han reddede Ibrahim fra ilden og gjorde den kold og uskadelig for ham. Dermed blev folkets list til deres egen undergang – de blev de største tabere i denne verden, fordi deres plan mislykkedes fuldstændigt, og de led ydmygelse og nederlag. Og i det hinsidige liv venter der dem en endnu større straf, mens Ibrahim og hans tilhængere blev de sejrende og vindende.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Allahs beskyttelse af sine oprigtige tjenere er uovervindelig; ingen menneskelig plan kan stå imod Hans vilje og magt.
• Ondskab og list vender altid tilbage til dem, der lægger den, og de, der forsøger at skade Guds budbringere og de retfærdige, ender med at tabe i begge verdener.
• Troen og tilliden til Allah giver sejr, selv når omstændighederne synes umulige – ilden blev kold for Ibrahim, fordi Allah stod ved hans side.
• Verset opmuntrer den troende til at holde fast i sandheden og ikke frygte fjendens planer, for Allah er den bedste beskytter og den stærkeste hjælper.