Sura Ash-Shu'ara — Vers 147

Ordforklaring:

• *Jannāt* (جَنَّاتٍ): Betegner frugtbare haver og paradisiske frugtplantager, som er rige på træer og skygge.
• *ʿUyūn* (عُيُونٍ): Flertal af *ʿayn*, som her betyder kilder og rindende vandløb, der springer frem fra jorden.

Tolkning af verset:

I denne del af profeten Shuʿaybs (fred være med ham) formaning til sit folk minder han dem om de mange velsignelser, som Allah havde skænket dem. Han siger: "Vil I blive ladt i fred og sikkerhed i det, I har af rigdom og magt, mens I lever i jordiske haver med deres frodige træer og frugter, og med kilder, der springer frem og flyder med rent vand?" Dette er en gavmild påmindelse om, at disse goder ikke er evige, og at de bør takke Allah for dem i stedet for at være hovmodige og afvisende over for Hans sendebud. Verset understreger, at disse jordiske fornøjelser er midlertidige, og at folkets tryghed og stolthed over dem ikke bør få dem til at glemme Allahs ret over dem. Det er en indirekte advarsel om, at velsignelser kan blive taget tilbage, hvis man ikke anerkender deres Giver.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset lærer os at betragte naturens skønhed – haver, kilder og frugtbare landområder – som tegn på Allahs barmhjertighed og omsorg for sine skabninger, hvilket vækker taknemmelighed i hjertet.
• Det minder os om, at verdslige goder er en prøve, ikke et mål i sig selv; den, der bruger dem i lydighed mod Allah, opnår lykke i begge verdener, mens den, der bliver hovmodig, risikerer at miste dem.
• Verset opfordrer til at reflektere over, at intet i denne verden er evigt – selv de mest frodige haver og rindende kilder vil forgå – og derfor bør mennesket stræbe efter det, der varer ved, nemlig Allahs tilfredshed og paradisets haver, hvor kilder flyder uendeligt.
• Det styrker troen på, at Allahs advarsler til tidligere folk ikke var tomme trusler, men en nåde fra Ham for at lede dem til rette vej, hvilket gør os taknemmelige for at have modtaget denne påmindelse gennem Koranen.