Sura Ash-Shu'ara — Vers 186

Ordforklaringer:

• بَشَرٌ مِّثْلُنَا: et menneske som os – en, der spiser, drikker og lever som alle andre.
• نَظُنُّكَ: vi formoder eller tror om dig.
• لَمِنَ الْكَاذِبِينَ: at du er blandt løgnerne.

Tolkning af verset:

Folkene i Shuaib-samfundet sagde til deres profet Shuaib (fred være med ham): "Du er intet andet end et menneske som os – du spiser mad og drikker drikke, og du er ikke en engel. Hvordan kan du så være udvalgt til at modtage åbenbaring og være en budbringer fra Gud, når du er ligesom os? Vi har ingen fordel eller overlegenhed hos dig, der adskiller dig fra os. Og vi formoder stærkt, at du er blandt løgnerne i det, du påstår om at være en profet." De mente, at hvis han virkelig var en profet, burde han have været en engel eller have en særlig egenskab, der adskiller ham fra andre mennesker. De afviste hans budskab med hån og fornægtelse, og de udfordrede ham endda til at bede Gud om at sende en straf ned over dem, hvis han var sandfærdig i sin påstand.

Lærdomme og formaninger fra verset:

1. Dette vers viser, at modstand mod profeterne ofte bygger på svage argumenter, som f.eks. at profeten er et almindeligt menneske. Men dette er netop et bevis på Guds visdom, fordi Han sender budbringere fra menneskets egen art, så de kan forstå og kommunikere med dem.
2. Verset opmuntrer den troende til at være tålmodig og standhaftig, når man møder fornægtelse og beskyldninger om løgn, ligesom profeten Shuaib gjorde, og ikke lade sig påvirke af modstandernes ord.
3. Det lærer os, at det at være et menneske ikke er en hindring for at modtage Guds ære og blive udvalgt til at bære budskabet. Det vigtigste er oprigtighed og troskab, ikke ydre egenskaber.
4. Verset advarer mod at følge formodninger og antagelser uden bevis, fordi folkene her byggede deres afvisning på formodning, ikke på sikker viden. Dette er en påmindelse om at søge sandheden med klare beviser og ikke med tomme antagelser.