Sura Ash-Shu'ara — Vers 190

Ordforklaring:

• آيَةً: Et tegn, et bevis eller en lærepenge, der peger på Guds magt og visdom.
• أَكْثَرُهُم: De fleste af dem – dvs. størstedelen af det pågældende folk.

Tolkning af verset:

I det, der er nævnt – nemlig den straf, der ramte Shu'aybs folk (Midjanitterne), og hvordan de blev udslettet efter at have afvist sandheden – ligger der et tydeligt tegn og et stærkt bevis på Guds magt og Hans evne til at gengælde dem, der benægter Hans sendebud. Denne begivenhed er en lærepenge for enhver, der vil tænke sig om og lade sig advare. Men på trods af denne tydelige lektion var de fleste af dem ikke troende – de lod sig ikke formane af de tidligere folks skæbner, og de tog ikke ved lære af de advarsler, der blev sendt til dem. Verset understreger dermed, at hårdnakket benægtelse og stædighed kan forblinde hjertet, så selv de klareste tegn ikke fører til tro.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset lærer os, at Guds straf mod de tidligere folk er en kilde til eftertanke og en advarsel for os – vi bør studere historien og drage nytte af den i vores liv.
• Det viser, at tro er en gave fra Gud, og at menneskets hjerte kun åbnes for tro, når det oprigtigt søger sandheden og ydmyger sig over for sin Herre.
• Det opfordrer os til at være blandt dem, der tager imod formaningen og lader sig lede af tegnene, så vi ikke bliver som dem, der vendte ryggen til sandheden på trods af dens klarhed.
• Det minder os om vigtigheden af at takke Gud for troens gave og bede Ham om at fastholde os på den rette vej, for troen er den største nådegave, et menneske kan opnå.