Sura Ash-Shu'ara — Vers 206

Ordbetydninger:

• "mā kānū yūʿadūn" – det, som de fik løfte om (dvs. den straf og gengældelse, som de blev advaret imod).

Tolkning af verset:

Dette vers fortsætter beskrivelsen af de vantro, som nægtede at tro på budskabet og hånede advarslerne. Selvom de fik glæde af livet og dets goder i lang tid, og selvom deres død blev udskudt, så kom den straf, som de var blevet lovet, til dem til sidst. Den lovede straf – som er Guds gengældelse i denne verden eller i det hinsides – indhentede dem uundgåeligt, uden at de kunne undslippe den eller forsinke den. Verset understreger, at Guds løfte er sandt, og at intet kan forhindre Hans dom, uanset hvor længe mennesker måtte nyde deres midlertidige livsglæder.

Lærdomme og budskaber:

1. Guds tålmodighed er ikke et tegn på svaghed eller glemsel; den er en del af Hans visdom, hvor Han giver mennesker tid til at vende om, men når dommen kommer, er den uundgåelig.
2. Verdslige fornøjelser og et langt liv bør ikke gøre mennesker selvtilfredse eller få dem til at glemme det hinsides; de er blot en prøve, ikke et mål i sig selv.
3. At tro på Guds løfter – både om belønning og straf – styrker troen og får den troende til at leve et liv i ansvarlighed og gode handlinger.
4. Verset opmuntrer til at tage advarslerne fra Koranen alvorligt og til at søge Guds nåde og tilgivelse, før det er for sent.