Sura Ash-Shu'ara — Vers 224

Betydning af ord i verset:

• الشعراء (ash-shu'arā'): Digterne.
• يَتَّبِعُهُمُ (yattabi'uhum): Følger dem.
• الغَاوُونَ (al-ghāwūn): De vildfarne, dem der har forladt rette vej.

Tolkning af verset:

Dette vers handler om de digtere, hvis digtning er bygget på løgn og falskhed. De vildfarne og fordærvede mennesker, der har samme tilbøjeligheder, følger disse digtere og spreder deres ord. Verset blev åbenbaret i forbindelse med en gruppe vantro, der digtede og sagde: "Vi siger ligesom Muhammed (fred være med ham)" – og de vildfarne tåber blandt dem lærte og viderebragte deres nedgørende digte mod muslimerne.

Allah (den Ophøjede) beskriver disse digtere som værende fortabte i deres digtning, idet de vandrer omkring som fortabte i hver dal af løgn og falskhed. De angriber folks ære, nedgør deres slægtslinjer og bagtaler ærlige kvinder. De siger det, de ikke selv gør – de overdriver i at rose tilhængere af falskhed og nedgør tilhængere af sandheden.

Dette vers er dog ikke en generel fordømmelse af al digtning, men retter sig mod dem, hvis digte er præget af løgn, hykleri og skade mod andre. Digtning, der fremmer sandhed, dyd og forsvarer retfærdighed, er ikke omfattet af denne kritik.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Digtning og kunst er ikke i sig selv forkert, men det afgørende er indholdet – om det tjener sandheden eller falskheden.
• Et menneske bedømmes ud fra sine følgere; de retledte følger de retledte, og de vildfarne følger de vildfarne.
• Islams lære opfordrer til sandfærdighed og ærlighed i alle forhold, herunder i kunst og udtryk.
• Verset beskytter samfundets moral ved at advare mod dem, der misbruger ord til at skade andre.
• Det viser, at Allah (den Ophøjede) kender menneskers hensigter og belønner dem, der bruger deres evner i sandhedens tjeneste.