Sura An-Naml — Vers 90

Ordforklaringer:

• السَّيِّئَة (al-Sayyi'ah): Her menes især shirk (afgudsdyrkelse) og de store synder.
• فَكُبَّتْ (fa-kubbat): At blive kastet ned på hovedet, så ansigtet rammer jorden først.
• هَلْ تُجْزَوْنَ (hal tujzawna): Et spørgsmål, der betyder: "Bliver I belønnet eller straffet?"

Tolkning af verset:

Den, der kommer på Dommedag med shirk (afgudsdyrkelse) og andre onde, forkastelige handlinger, vil få sin straf: De vil blive kastet på deres ansigter ned i Helvedes ild. Dette sker som en ydmygelse og straf for deres handlinger. Derefter siges der til dem som en bebrejdelse og skændsel: "Bliver I straffet med andet end det, I selv har fortjent og udført i jeres jordiske liv?" – Det vil sige, at straffen er en retfærdig konsekvens af deres egne gerninger, ikke en uretfærdighed fra Allahs side.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Retfærdighedens princip: Dette vers lærer os, at Allahs straf er fuldstændig retfærdig. Ingen straffes uden grund, og straffen svarer nøje til de handlinger, man har begået. Dette giver mennesket en følelse af tryghed i Allahs retfærdighed.
2. Advarsel mod syndens konsekvenser: Verset minder os om, at ingen ond handling er uden konsekvenser. Selvom straffen kan være forsinket i denne verden, så er den uundgåelig på Dommedag. Dette opmuntrer den troende til at holde sig væk fra synder og vende tilbage til Allah i oprigtig anger.
3. Shirk er den største synd: Ved at nævne shirk som den primære "sayyi'ah" (onde handling) understreges vigtigheden af ren monoteisme (tawhid). Dette kalder mennesket til at rense sin tro og hengive sig udelukkende til Allah.
4. Håb og frygt: Verset skaber en sund balance mellem frygt for straf og håb om belønning. Det får den troende til at tage sin religion alvorligt og stræbe efter gode gerninger, som fører til Paradisets glæder.
5. Allahs barmhjertighed i retfærdigheden: Selv i straffen ligger der en visdom – den tjener som en renselse og en advarsel for andre. For den troende er dette en påmindelse om at søge Allahs tilgivelse, før det er for sent, og om at værdsætte Hans nåde, som er større end Hans vrede.