Sura Al-Qasas — Vers 80

Ordforklaringer:

• "ويلكم": Et udråb, der oprindeligt betyder "ve jer" eller "fordømmelse over jer", men her bruges det som en formaning og advarsel til at stoppe op og tænke sig om.
• "ثواب الله": Guds belønning og løn i det hinsides liv.
• "لا يُلَقَّاهَا": Ingen opnår eller bliver ledt til denne visdom og indsigt.

Tolkning af verset:

Da Qarun (Korah) stod frem i al sin pragt og rigdom, og nogle af folket ønskede sig det samme, trådte de lærde og vidende frem – dem, som havde fået indsigt i Guds sandhed og forstod tingenes virkelige væsen. De sagde til dem, der længtes efter Qaruns jordiske gods: "Ve jer! Frygt Allah og adlyd Ham. Guds belønning i det hinsides liv – det, som Han har forberedt for dem, der tror på Ham og Hans sendebud og handler retskaffent – er langt bedre og mere varigt end alt det, Qarun ejede af denne verdens flygtige glans og forfængelighed."

De vidende gjorde det klart, at den sande lykke ikke ligger i midlertidige rigdomme, men i Guds tilfredshed og den evige belønning. Denne formaning og visdom – at foretrække det hinsides liv frem for det jordiske – er imidlertid ikke noget, som alle opnår. Kun de tålmodige, som kæmper mod deres egne begær, som holder fast i lydighed mod Allah og afholder sig fra det forbudte, bliver ledt til denne indsigt og formår at handle i overensstemmelse med den. De er villige til at give afkald på det, der forsvinder, for at opnå det, der varer ved.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os en dyb livsvisdom: At det jordiske livs goder, uanset hvor tillokkende de er, er forbigående og ufuldkomne, mens Guds belønning er evig og fuldkommen. Det opfordrer os til at se på det hinsides liv med et håb og en længsel, der overgår al materiel lyst. Det viser os også, at den sande viden ikke kun er boglig lærdom, men en hjerteindsigt, der får mennesket til at prioritere det, der varer, frem for det, der forgår. Endelig lærer det os, at tålmodighed er nøglen til at overvinde fristelser – tålmodighed med at adlyde Allah, tålmodighed med at afholde sig fra synd, og tålmodighed med at bære de savn, som et gudfrygtigt liv kan medføre. Den, der opnår denne tålmodighed, har vundet det største tab og den største gevinst: Guds nåde og Hans uendelige belønning.