Sura Al-'Ankabut — Vers 57

Ordforklaring:

• "Kullu nafsin" (كُلُّ نَفْسٍ): Hver eneste sjæl, dvs. hvert eneste levende væsen.
• "Dha'iqatu" (ذَائِقَةُ): Den, der smager – dvs. den, der oplever og mærker dødens smag.
• "Al-Mawt" (الْمَوْتِ): Døden, som er afslutningen på livet i denne verden.
• "Thumma" (ثُمَّ): Derefter, herefter – angiver rækkefølge og understreger, at dette sker uundgåeligt.
• "Ilayna turja'un" (إِلَيْنَا تُرْجَعُونَ): Til Os vender I tilbage – dvs. til Allah alene, på Dommedagen.

Tolkning af verset:

Dette vers kommer i en kontekst, hvor de troende opfordres til at udvandre (hijrah) fra de undertrykkende samfund, og nogle var bange for, at udvandringen ville føre til døden eller tab af liv. Allah beroliger dem og siger: "Hver eneste sjæl skal smage døden" – uanset hvor man befinder sig, om man bliver i hjemlandet eller udvandrer, så er døden uundgåelig for enhver. Ingen kan undslippe den, hverken ved at blive eller ved at flygte. Døden er en realitet, som ingen kan modstå, og den rammer alle uden undtagelse – både den, der bliver i tryghed, og den, der rejser ud.

Derefter siger Allah: "Derefter vender I tilbage til Os" – dvs. efter døden vil I alle blive bragt tilbage til Allah alene på Dommedagen, hvor Han vil dømme mellem jer med retfærdighed. Han vil belønne de troende, der adlød Ham og udvandrede for Hans skyld, og straffe dem, der forsømte Hans befalinger. Så døden bør ikke forhindre en i at gøre det, der behager Allah, for man kan ikke undslippe døden, og man vil alligevel blive stillet til regnskab for sine handlinger.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Døden er en universel og uundgåelig sandhed, som ingen kan undslippe – uanset alder, status eller opholdssted. Denne bevidsthed bør få mennesket til at prioritere det, der er evigt, frem for det, der er forbigående.
2. Frygt for døden bør ikke forhindre en i at gøre det rigtige – som at udvandre fra undertrykkelse eller forsvare sandheden – for døden kommer alligevel, og det vigtigste er at møde Allah med en ren samvittighed og gode gerninger.
3. Troen på opstandelsen og hjemkomsten til Allah giver livet mening og formål; mennesket er ikke skabt forgæves, men vil blive holdt ansvarlig for sine valg, hvilket opmuntrer til retskaffenhed og ansvarlighed.
4. Verset trøster de troende i modgang og styrker deres tålmodighed, for uanset hvor hårde omstændighederne er, så er døden ikke enden – den er kun en port til det evige liv, hvor Allahs retfærdighed vil sejre.
5. Det minder os om at forberede os til mødet med Allah ved at gøre gode gerninger og søge Hans tilfredshed, så vi kan opnå en lykkelig skæbne i det hinsides.