Sura Al-Imran — Vers 122

Ordforklaringer:

• "Hammat" (هَمَّتْ): De besluttede sig for eller havde til hensigt.
• "Tafshala" (تَفْشَلَا): At blive svage, feje og vige tilbage fra kampen.
• "Veliyyuhuma" (وَلِيُّهُمَا): Deres beskytter, hjælper og den, der tager sig af deres anliggender.
• "Tawakkul" (تَوَكَّل): At stole fuldstændigt på Allah og overlade alle sine anliggender til Ham.

Tolkning af verset:

O, Prophet – husk, hvad der skete med to grupper af de troende, nemlig Banu Salimah fra Khazraj-stammen og Banu Harithah fra Aws-stammen, som udgjorde hærens to flanker under slaget ved Uhud. De blev grebet af svaghed og tøven, og deres sind fristede dem til at vende om og trække sig tilbage sammen med de hyklere, da de så modstanderens styrke og frygtede mødet med fjenden. Men Allah beskyttede dem og gav dem fasthed, så de ikke gennemførte deres hensigt, men fortsatte med dig i kampen. Allah er deres beskytter og hjælper, og Han tog sig af deres sag ved at vende deres hjerter mod tålmodighed og standhaftighed. Derfor skal de troende alene stole på Allah i alle deres forhold, både i medgang og modgang, og ikke lade sig skræmme af fjendens antal eller styrke.

Udledte visdomme og frugter:

1. Allahs beskyttelse af sine troende tjenere er en realitet, som Han viser i kritiske situationer, når de er tæt på at falde i svaghed – Han redder dem og styrker deres hjerter.
2. Troen på Allah og at stole på Ham er kuren mod frygt og tøven; den troende, der lægger sin lid til Allah, bliver ikke besejret af frygt for fjender.
3. Verset opmuntrer muslimer til at være opmærksomme på deres svagheder og til at søge Allahs hjælp til at overvinde dem, i stedet for at give efter for modløshed.
4. At nævne denne hændelse i Koranen er en ære for disse to grupper og en lære for efterfølgende generationer om, at oprigtig tro og tillid til Allah fører til sejr og beskyttelse.
5. Verset lærer os, at selv de bedste troende kan opleve øjeblikke af svaghed, men det afgørende er at vende tilbage til Allah og stole på Ham, hvilket åbner døren til håb og optimisme for enhver, der begår fejl eller føler sig utilstrækkelig.