Sura Al-Imran — Vers 24

Ordforklaring:

• "Lan tamassana al-nar": Ilden vil aldrig røre os.
• "Ayyaman ma'dudat": Et begrænset antal dage.
• "Gharrahum": Det bedrog dem / fik dem til at svælge i falske forhåbninger.
• "Yaftarun": De opdigtede løgne og falske påstande.

Tolkning af verset:

Denne vending fra sandheden og afvisningen af at følge den rette vej skyldes, at folkene fra Skriften (jøderne) hævdede, at ilden (Helvede) aldrig ville røre dem undtagen i et begrænset antal dage – nogle få dage – og derefter ville de komme ind i Paradiset. Denne falske forestilling fik dem til at være dristige over for Allah og tage let på Hans religion, og de fortsatte med at følge deres forvrængede lære. Det, der bedrog dem i deres religion, var de løgne og opdigtede påstande, som de selv havde skabt og fortalt hinanden – de bildte sig ind, at disse påstande var sandhed, og at de ville redde dem fra straffen. Deres ønsketænkning og tomme forhåbninger fik dem til at føle sig trygge, selvom de var på vildspor.

Udledte visdomme og formaninger:

1. At opfinde løgne om Allah og Hans religion er en alvorlig synd, som fører til selvbedrag og fjernelse fra sandheden.
2. Ingen bør føle sig sikre på Allahs straf eller tro, at de er undtaget fra Hans retfærdighed – uanset hvem de er.
3. Troen på frelse uden oprigtig handling og omvendelse er en illusion, som fjenderne af sandheden har brugt til at fastholde deres følgere i vildfarelse.
4. Denne historie advarer os mod at følge blinde traditioner eller påstande, der ikke er baseret på Allahs åbenbaring, og opfordrer os til at søge viden og forståelse fra Koranen og Sunnah.
5. Allahs barmhjertighed er stor, men den opnås gennem oprigtig tro og gode gerninger – ikke gennem tomme forhåbninger eller arvelige påstande. Dette gør islam til en religion, der opmuntrer til ansvarlighed og oprigtighed over for Gud.