Sura Al-Imran — Vers 82

Betydning af ord i verset:

• "تَوَلَّى": Vender sig bort, afviger fra.
• "الْفَاسِقُونَ": De ulydige, dem der forlader Guds lydighed og Hans religion.

Tolkning af verset:

Efter at Allah har indgået en højtidelig pagt med profeterne, og efter at Han har gjort sandheden klar og tydelig for menneskene, siger Han: Den, der vender sig bort fra denne pagt og fra troen på Allah og Hans sendebud, efter at sandheden er blevet åbenbaret for ham, og efter at han har erkendt den – så er sådanne mennesker de sande syndere, dem der har forladt Guds religion og Hans lydighed. De er ikke blot faldet i en mindre synd, men de har brudt pagten og forladt troens vej. Deres handling er et udtryk for ulydighed og oprør mod Allahs befalinger, og deres hjerter er vendt bort fra vejledningen, selvom den er blevet gjort klar for dem.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset viser vigtigheden af at holde fast ved pagten med Allah og ikke bryde den, uanset omstændighederne.
• Det advarer mod at vende sig bort fra sandheden, efter at den er blevet tydelig, og minder os om, at kendskab til sandheden indebærer et ansvar.
• Det opmuntrer den troende til at være standhaftig i troen og til at søge Allahs tilfredshed ved at følge Hans sendebud og Hans bog.
• Det lærer os, at sand tro ikke kun er en erklæring med tungen, men en forpligtelse, der kræver handling og lydighed mod Allah i alle livets forhold.
• Verset giver os et klart billede af, hvad der kendetegner de oprigtige troende i modsætning til dem, der vender sig bort – og dermed opfordrer det os til at være blandt dem, der holder fast ved pagten og følger den lige vej, som fører til Guds nåde og tilfredshed.