Sura Luqman — Vers 24

Ord- og udtryksforklaring:

• نُمَتِّعُهُمْ – Vi lader dem nyde (godt) i en kort periode.
• قَلِيلًا – En kort tid, dvs. hele deres jordiske livsvarighed, som er forsvindende kort i forhold til evigheden.
• نَضْطَرُّهُمْ – Vi tvinger dem og fører dem uundgåeligt hen imod.
• عَذَابٍ غَلِيظٍ – En streng, frygtelig og uudholdelig straf, nemlig Helvedes ild.

Tolkning af verset:

I dette vers beskriver Allah den Allmægtige skæbnen for dem, der vender sig bort fra Hans vej og nægter at tro. Han siger, at Han giver dem glæde og lader dem nyde livets goder i denne forbigående verden – men kun for en kort stund, nemlig den begrænsede tid, de lever her. Denne nydelse er ikke et tegn på, at de er hædret eller accepteret; tværtimod er det en udsættelse og en prøve. Når deres tid udløber, og de stilles foran Allah på Dommedagen, vil de blive tvunget og ført uundgåeligt hen imod en streng og frygtelig straf – Helvedes ild – som de ikke kan undslippe eller formilde. Verset understreger, at den jordiske nydelse er forbigående og bedragerisk, mens straffen er varig og alvorlig for dem, der fortsætter i vantro og ulydighed.

Udledte visdomme og formaninger:

• Den jordiske nydelse er kortvarig og forbigående, uanset hvor meget et menneske end måtte nyde den. Det er derfor tåbeligt at satse hele sit liv på denne verden og glemme det evige liv.
• Allahs udsættelse af straf i denne verden er ikke et tegn på accept eller tilfredshed med den vantros handlinger – det er en nådefuld udsættelse, der giver mulighed for omvendelse, men som også vil blive efterfulgt af en uundgåelig konsekvens.
• Verset opfordrer den troende til at tænke over livets virkelighed og ikke lade sig narre af de korte glæder, men i stedet stræbe efter det, der fører til evig lykke i Paradiset.
• Det minder os om Allahs retfærdighed: Ingen uretfærdighed eller ond handling vil forblive ustraffet, og ingen god handling vil gå tabt. Dette skaber håb for de retfærdige og frygt hos dem, der følger deres ønsker.