Sura As-Saffat — Vers 55

Betydning af ord i verset:

• فَاطَّلَعَ (fa-ttala'a): Han kiggede ned / han så ned (fra sit ophøjede sted i Paradiset).
• فَرَآهُ (fa-ra'āhu): Og han så ham (sin ledsager fra livet på jorden).
• فِي سَوَاءِ الْجَحِيمِ (fī sawā'i al-jahīm): Midt i Helvedes ild, dvs. i dets allermidterste og dybeste punkt.

Tolkning af verset:

Efter at den troende mand, som blev optaget i Paradiset, havde spurgt sine ledsagere, om de ville se med for at finde ud af, hvad der skete med hans tidligere ledsager (som havde forledt ham til vantro), kiggede han ned fra Paradisets højder. Han fik da øje på sin gamle ledsager, der var kastet midt i Helvedes flammer, på det værste og mest centrale sted i ilden. Dette var en tydelig manifestation af Guds retfærdighed – den, der på jorden havde ført andre væk fra sandheden, blev nu straffet på det mest forfærdelige sted i straffen. Den troende genkendte ham og blev mindet om, hvordan denne ledsager tidligere havde forsøgt at få ham til at tvivle på opstandelsen og dommen, men nu var det blevet en realitet, som begge kunne se med egne øjne.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Dette vers viser os, at Paradisets folk kan se ind i Helvede, hvilket øger deres glæde og taknemmelighed over Guds nåde, der reddede dem fra en sådan skæbne.
• Det understreger vigtigheden af at vælge sine venner og ledsagere med omhu, for en dårlig ledsager kan føre en mod fortabelsen, mens en god ledsager kan hjælpe en mod frelsen.
• Verset bekræfter, at Guds dom er uundgåelig og præcis – ingen slipper fra konsekvenserne af sine handlinger, og ingen handling er skjult for Ham.
• Det giver håb til de troende om, at selv hvis de har lidt under dårlige ledsageres indflydelse, vil Gud belønne deres standhaftighed og lade dem se retfærdigheden ske fyldest i det hinsides.
• Det minder os om, at denne verdens liv er kort, og at den evige skæbne er det, der virkelig tæller – derfor bør vi stræbe efter at gøre det, der behager Gud, og undgå det, der bringer Hans vrede.