Sura As-Saffat — Vers 56

Ordforklaring:

• "تُرْدِينِ": betyder "at få mig til at gå til grunde" eller "at bringe mig i fordærv" – det vil sige at lede én ind i ødelæggelse og fortabelse.

Tolkning af verset:

Den troende, som befinder sig i Paradiset, vender sig mod sin tidligere ledsager fra livet på jorden – den, der var en af dem, der benægtede opstandelsen og kaldte til vantro – og siger til ham, mens han ser ham i Helvedes ild: "Ved Allah, du var virkelig tæt på at få mig til at gå til grunde!" Han mener: Du var næsten skyld i min undergang, fordi du forsøgte at få mig til at tvivle på opstandelsen og vende mig bort fra troen på Allah. Du pressede mig med dine argumenter og din indflydelse, så jeg nær var blevet draget med i din vildfarelse. Men Allahs nåde og barmhjertighed reddede mig – Han gav mig fasthed i troen og ledte mig til den rette vej. Havde det ikke været for min Herres vejledning og beskyttelse, ville jeg i dag have været blandt dem, der er fremstillet til straf og kastet i ilden sammen med dig.

Udledte lærdomme og frugter:

• Verset viser den store betydning af Allahs nåde og vejledning; ingen kan frelse sig selv uden Hans hjælp, og troen er en gave fra Allah, som Han giver, hvem Han vil.
• Det advarer om faren ved dårlige følgesvende, der trækker mod vantro og benægtelse af sandheden – de kan være årsag til ens evige fortabelse, hvis man lytter til dem.
• Det bekræfter, at de troende og de vantro ikke vil have samme skæbne; den troende glæder sig i Paradiset, mens den vantro lider i Helvede, og dette er en retfærdighed fra Allah.
• Verset opmuntrer den troende til at holde fast i sin tro og takke Allah for Hans store gave, som er at have bevaret ham fra vildfarelse og ødelæggelse.
• Det minder om, at den onde ledsagers indflydelse kan være stærk, men at Allahs beskyttelse er stærkere – og at oprigtig tro og bøn om fasthed er den sikre vej til frelse.