Sura Sad — Vers 17

Ordforklaringer:

• ذَا الْأَيْدِ: Den, der besidder styrke og kraft – både fysisk styrke til at kæmpe mod fjenderne og åndelig styrke til at udføre Guds befalinger.
• أَوَّابٌ: Den, der vender tilbage til Gud igen og igen – i anger, i bøn og i lydighed mod Ham.

Tolkning af verset:

O, Muhammad – må Guds fred og velsignelser være med dig – vær tålmodig over for det, de vantro siger imod dig, og som gør ondt i dit hjerte. Lad ikke deres ord gøre dig utålmodig eller få dig til at miste modet. Husk i stedet på Vor tjener David, som besad stor styrke – styrke til at bekæmpe fjenderne og styrke til at udholde vanskeligheder i lydighed mod Gud. Han var en, der konstant vendte tilbage til Gud med anger og oprigtig hengivenhed, og som søgte det, der glæder Gud. Dette vers er en trøst til profeten – fred være med ham – og en opmuntring til at følge de tidligere profeters eksempel i tålmodighed og udholdenhed.

Udledte lærdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at tålmodighed er en af de vigtigste dyder for en troende, især når man møder modstand og hån fra andre. Det minder os om, at selv de store profeter blev udsat for hårde ord og modstand, men de forblev standhaftige. Verset opfordrer os også til at huske de retfærdige menneskers historier og lade os inspirere af deres styrke og udholdenhed. Endelig lærer det os, at det at vende tilbage til Gud i anger og oprigtig tilbedelse er en høj grad af tro – og at Gud elsker dem, der konstant søger Ham, uanset hvor mange gange de falder, så længe de rejser sig igen med oprigtig hensigt. Dette giver håb og styrke til enhver troende om, at Gud aldrig svigter dem, der stoler på Ham og holder fast i Hans vej.