Sura Az-Zumar — Vers 29

Betydning af udvalgte ord i verset:

• شُرَكَاءُ مُتَشَاكِسُونَ: Flere partnere (herrer), som er uenige, stridbare og har dårlig moral. De trækker i hver deres retning.
• سَلَمًا لِرَجُلٍ: En slave, der udelukkende tilhører én herre, uden at nogen anden har del i ham.
• مَثَلًا: En sammenligning eller lignelse, der illustrerer en sandhed.

Fortolkning af verset:

Allah den Ophøjede fremlægger en lignelse for at sammenligne en polyteist (en, der tilbeder flere guder) med en monoteist (en, der udelukkende tilbeder Allah). Lignelsen handler om to slaver: Den ene slave tilhører flere herrer, som er uenige og stridbare. Hver herre kræver noget forskelligt af slaven, og hvis slaven forsøger at tilfredsstille den ene, bliver den anden vred. Slaven lever derfor i konstant forvirring, rastløshed og frygt, fordi han aldrig kan vide, hvad der præcist forventes af ham, eller hvordan han kan opnå alles tilfredshed. Den anden slave tilhører kun én enkelt herre. Han kender sin herres vilje og ønsker, og han ved præcis, hvad der kræves af ham. Derfor lever han i tryghed, ro og sindsro, uden modstridende krav eller forvirring.

Allah spørger derefter retorisk: Kan disse to slaver være ens i deres tilstand og situation? Svaret er selvfølgelig nej – de er vidt forskellige. På samme måde er den, der tilbeder mange guder og afguder, i en tilstand af åndelig vildrede og splittelse, fordi han forsøger at tilfredsstille forskellige kræfter, der ikke har nogen enighed. Derimod er den, der udelukkende tilbeder Allah alene, i en tilstand af ro, klarhed og tryghed, fordi han kender sin Skabers vilje og følger den uden tvivl.

Derefter siger Allah: "Al lovprisning tilhører Allah" – dvs. al fuldkommen ros og tak tilhører Ham alene, fordi Han har gjort sandheden klar og tydelig gennem denne lignelse og andre beviser. Men de fleste af menneskene forstår ikke denne sandhed, og derfor fortsætter de med at tilskrive Allah medpartnere i tilbedelsen. Deres uvidenhed er årsagen til deres afvigelse, ikke manglen på beviser eller klarhed.

Udledte visdomme og frugter fra verset:

1. Tawhid (Allahs enhed) er kilden til fred i hjertet: Jo mere et menneske renser sin tro og udelukkende vender sig mod Allah, desto mere ro og stabilitet opnår det i sit liv. Splittelse i troen fører til splittelse i sjælen.
2. Lignelser i Koranen er et stærkt pædagogisk værktøj: Allah bruger konkrete, hverdagsnære billeder for at gøre abstrakte sandheder nemme at forstå for alle mennesker.
3. Allahs nåde og visdom: Ved at sende klare beviser og lignelser har Allah ingen undskyldning efterladt for menneskene. Han ønsker deres vejledning, ikke deres fortabelse.
4. Vigtigheden af viden: Verset viser, at uvidenhed er roden til afvigelse. Derfor opfordres muslimer til at søge viden om deres religion for at undgå at falde i overtro og afgudsdyrkelse.
5. Islam er en religion, der passer til den menneskelige natur: Den tilbyder en klar og sammenhængende livsvej, som giver mennesket tryghed og formål, i modsætning til polyteisme, som skaber forvirring og splittelse.