Sura Az-Zumar — Vers 43

Ordforklaringer:

• شُفَعَاءَ: Pluralis af "shafi'" – forbeder(e), dem der går i forbøn for andre.
• لَا يَمْلِكُونَ شَيْئًا: De ejer eller råder over intet – hverken gavn eller skade.
• وَلَا يَعْقِلُونَ: De forstår eller begriber intet – de er uden fornuft og bevidsthed.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede forkaster her de vantro polyteisters handling, som tog afguder som forbeder hos Allah. Han siger: "Har de (dvs. Quraysh) taget sig andre end Allah som forbeder?" – Dette er en benægtelse og irettesættelse af deres handling. De valgte afguder, som de hævdede ville gå i forbøn for dem hos Allah. Men Allah befaler Profeten (fred og velsignelser være med ham) at sige til dem: "Tager I dem som forbeder, selvom de hverken ejer noget som helst – hverken for sig selv eller for jer – og selvom de intet forstår? De er døde, stumme sten, som hverken kan tale, høre, se, gavne eller skade." Verset understreger, at disse afguder er ude af stand til at opnå forbøn, fordi de er uden ejendomsret og uden forstand. Hvordan kan man så forvente, at de skal gå i forbøn for nogen? Dette er den yderste tåbelighed og vildfarelse.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Forbøn (shafa'ah) tilkommer kun Allah, og ingen kan gå i forbøn hos Ham uden Hans tilladelse – og Han giver kun tilladelse til dem, Han ønsker, for dem, Han er tilfreds med.
• At dyrke eller påkalde andre end Allah – uanset om det er sten, træer, afdøde eller noget andet – er ren overtro og tomhed, fordi disse skabninger hverken ejer eller forstår noget.
• Verset lærer os at rense vores tro (tawhid) og udelukkende vende os mod Allah i alle vores anliggender, for Han alene er den, der gavner og skader, og Han alene er den, der kan opfylde behov.
• Det opfordrer os til at bruge vores fornuft og tænke over, hvad vi tilbeder, så vi ikke følger vore forfædres skikke uden bevidsthed, men i stedet følger sandheden, som er klar og logisk.