Sura Ghafir — Vers 69

Ord- og udtryksforklaring:

• "Âyât Allah": Guds tegn og beviser, herunder især Koranens vers, som er klare og tydelige i deres sandhed.
• "Yujâdilûn": De strides og argumenterer imod sandheden uden retfærdighed eller bevis.
• "Annâ yusrafûn": Hvorledes vendes de bort fra sandheden, og hvad er det, der får dem til at afvige fra den, når den er så tydelig?

Fortolkning af verset:

Overskriften her er en undrende og forundrende retorisk henvendelse til profeten (fred være med ham) – og dermed til enhver, der lytter: Har du ikke set og undret dig over dem, der strides om Guds tegn og benægter dem, selvom de er klare og vidner om Guds enhed og magt? De argumenterer imod Koranen og siger, at den ikke er fra Gud, på trods af at dens sandhed er åbenbar for enhver med et sundt sind. Spørgsmålet "hvorledes vendes de bort?" er en undren over deres tilstand: Hvordan kan de vende sig bort fra sandheden, når den er så tydelig, og hvad er det, der fører dem til afvigelse og vildfarelse efter al denne klarhed? Det er en opfordring til at betragte deres mærkelige situation og tænke over, hvorfor de forlader det indlysende og følger det modsatte.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Verset viser, at Guds tegn er så klare og tydelige, at ingen med retfærdig fornuft kan benægte dem – og derfor er striden imod dem et tegn på hovmod og stædighed.
2. Det opfordrer den troende til at undre sig over dem, der afviger fra sandheden, ikke for at fortvivle, men for at forstå, at hjertets hårdhed kan gøre selv den klareste sandhed usynlig.
3. Det lærer os at værdsætte Koranen som Guds tydelige tegn og at holde fast ved den med overbevisning, selv når andre strides imod den.
4. Det minder os om, at vendingen fra sandheden ikke skyldes mangel på beviser, men snarere et valg om at følge begær og forfængelighed – og at den, der søger sandheden oprigtigt, altid vil finde vejen til den.