Sura Ghafir — Vers 74

Ordforklaringer:

• "ضَلُّوا عَنَّا": Betyder, at de er forsvundet fra vores øjne, og at vi ikke længere kan se dem.
• "بَل لَّمْ نَكُن نَّدْعُو مِن قَبْلُ شَيْئًا": Det vil sige, at de indrømmer, at det, de tidligere tilbad, ikke var noget, der kunne gavne eller skade – det var intet værd.

Tolkning af verset:

Efter at de vantro er blevet bragt ind i Helvedes ild, bliver de spurgt irettesættende: "Hvor er de afguder, som I tilbad ud over Allah? Kan de hjælpe jer i dag? Kald på dem, hvis I kan, så de kan redde jer fra denne straf!" På dette tidspunkt svarer de: "De er forsvundet fra os, og vi kan ikke se dem længere." De indrømmer derefter, at deres tidligere tilbedelse var meningsløs, og at de ikke havde tilbedt noget, der i virkeligheden fortjente tilbedelse – det var blot tomhed og vildfarelse. Ligesom Allah lod disse mennesker fare vild i denne situation, således lader Han også alle andre vantro fare vild fra sandheden, fordi de nægtede at tro og insisterede på deres uvidenhed og stædighed.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Verset advarer mennesker mod at knytte deres håb og tilbedelse til noget andet end Allah, for på Dommedagens dag vil alle falske guder svigte deres tilbedere, og ingen vil kunne hjælpe dem.
• Det viser, at de vantro på Dommedagen vil fortryde deres handlinger, men fortrydelsen vil ikke gavne dem – derfor bør man vende tilbage til Allah, før det er for sent.
• Verset bekræfter, at Allahs ledelse og vildfarelse sker i overensstemmelse med Hans visdom og retfærdighed; dem, der søger sandheden oprigtigt, vil blive ledt, mens dem, der vender sig bort fra den, vil fare vild.
• Det opfordrer den troende til at være taknemmelig for Allahs vejledning og til at styrke sin tro, så man ikke ender i samme situation som de vantro, der mister alt på den dag, hvor intet kan redde dem.