Sura Az-Zukhruf — Vers 28

Ord og udtryk i verset:

• "Kalamah" (كَلِمَةً): Ordet om monoteisme, nemlig "La ilaha illa Allah" (Der er ingen gud undtagen Allah).
• "Baqiyah" (بَاقِيَةً): Blivende og vedvarende, som ikke forsvinder.
• "Fi 'Aqibihi" (فِي عَقِبِهِ): I hans afkom og efterkommere efter ham.

Tolkning af verset:

Profeten Ibrahim (fred være med ham) gjorde ordet om monoteisme – "Der er ingen gud undtagen Allah" – til et blivende og vedvarende ord i sin slægt og blandt sine efterkommere. Han efterlod dette ord som en arv, så der altid ville være nogle blandt hans afkom, der fastholder enheden af Allah og ikke tilbeder nogen anden end Ham. Målet med dette var, at folk – især araberne fra Quraysh, som er efterkommere af Ibrahim – skulle vende tilbage til troen på Allahs enhed og opgive deres afgudsdyrkelse og synder. Ibrahim gjorde dette, fordi han ønskede, at hans efterkommere skulle vende tilbage til den rene tro, som han selv havde forkyndt, og som hans sønner og profeter efter ham fortsatte med at kalde til.

Lærdomme og visdom fra verset:

1. Vigtigheden af at efterlade en god arv: Ibrahim lærte os, at en troende bør bestræbe sig på at efterlade en varig god indflydelse, der kan guide kommende generationer, selv efter ens død.
2. Monoteismens styrke: Ordet om Allahs enhed er et stærkt og blivende ord, som ingen magt kan udslette, fordi Allah selv beskytter det.
3. Omsorg for familien og efterkommerne: Verset viser profetens omsorg for sin slægt og hans ønske om, at de forbliver på rette vej – en opfordring til enhver muslim om at tage sig af sine børns og efterkommeres tro.
4. Håb om vending og omvendelse: Selv når folk falder i vildfarelse, er der altid håb om, at de vender tilbage til sandheden, især når de har rødder i monoteismens arv.
5. Islams kontinuitet: Dette vers bekræfter, at den sande religion er én og samme gennem historien – fra Ibrahim til Muhammed (fred være med dem alle) – og at budskabet om enhed altid har været kernen i alle profeternes kald.