Sura Az-Zukhruf — Vers 29

Ord og udtryk i verset:

• "مَتَّعْتُ": Jeg gav dem glæde og nydelse i livet og udsatte deres straf.
• "هَٰؤُلَاءِ": Disse vantro fra Quraish-stammen.
• "الْحَقُّ": Koranen.
• "رَسُولٌ مُّبِينٌ": En sendebud, der klart og tydeligt forklarer det, som menneskene har brug for af religiøse anliggender – nemlig profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham).

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede fortæller, at Han ikke hastede med at straffe disse vantro, der benægtede sandheden fra dit folk, og heller ikke deres fædre før dem. Tværtimod gav Han dem rigelige goder og et langt liv i denne verden uden at påskynde deres undergang på grund af deres vantro og benægtelse. Dette fortsatte, indtil sandheden – nemlig Koranen – kom til dem, sammen med et sendebud, der klart og tydeligt forklarede dem alt, hvad de havde brug for af viden om deres religion, og som viste dem vejen til lykke i begge verdener. Dette sendebud er Muhammed (fred og velsignelser være med ham), som blev sendt med den klare sandhed for at lede menneskeheden ud af mørket og ind i lyset.

Lærdomme og visdom fra verset:

1. Allahs tålmodighed og barmhjertighed over for sine skabninger – Han giver dem tid og udsætter straffen, så de kan vende tilbage til Ham og tro på Hans sendebud.
2. At udsættelse af straf ikke betyder, at Allah accepterer vantro – tværtimod er det en prøve og en mulighed for omvendelse.
3. Koranen er den fulde sandhed, og profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) er den klare formidler, der har forklaret alt, hvad menneskene har brug for i deres religion og verden.
4. Verset opfordrer os til at værdsætte Allahs gaver og bruge dem i lydighed mod Ham, så vi ikke bliver blandt dem, der misbruger Hans godhed og glemmer Ham.
5. Det minder os om vigtigheden af at tage imod sandheden, når den når os, og ikke forsinke troen – for ingen ved, hvornår straffen eller døden kommer.