Sura Ad-Dukhan — Vers 22

Betydning af ord:

• "Mujrimūn" (مجرمون): Folk, der begår store synder og forbrydelser, herunder shirk (afguderi) og vantro.

Tolkning af verset:

Da Moses (fred være med ham) havde kaldt Farao og hans folk til troen på Allah, og de nægtede at tro og fortsatte med deres arrogance og undertrykkelse, vendte han sig til sin Herre i bøn og klagede over dem. Han sagde: "Min Herre, disse mennesker er et folk, der har begået store forbrydelser og synder. De er afgudsdyrkere og vantro, som fortjener Din straf." Moses bad ikke om straf for dem af personlig hævn, men fordi de havde afvist sandheden og undertrykte de troende. Dette viser, at profeterne kun vender sig til Allah, når al håb om vejledning er udtømt, og de søger Allahs retfærdighed.

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Profeternes tålmodighed har en grænse, når folk fortsætter i vantro og undertrykkelse – så vender de sig til Allah i bøn.
2. At klage til Allah og søge Hans hjælp er en styrke, ikke en svaghed, for den troende.
3. Allah er den eneste, der kan straffe de uretfærdige, og ingen skal tage hævn på egen hånd.
4. Verset opmuntrer den troende til at have tillid til Allah i vanskelige situationer og overlade resultatet til Ham.
5. Det minder os om, at Allahs hjælp altid kommer efter prøvelser, og at ingen synd er skjult for Ham.