Sura Al-Ma'ida — Vers 36

Ord og udtryk i verset:

• "Kafarū" (كَفَرُوا): De, der fornægtede Guds enhed og Hans love.
• "Yaftadū" (يَفْتَدُوا): At de giver noget som løsesum for at frigøre sig selv fra straf.
• "ʿAdhāb" (عَذَاب): Den smertelige straf i det hinsides.
• "Alīm" (أَلِيم): Yderst smertefuld og pinefuld.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver en frygtelig virkelighed for dem, der fornægter troen på Allah og Hans sendebud. Hvis de ejede alt, hvad der findes på jorden af rigdomme og skatte, og derudover ejede lige så meget mere, og de tilbød alt dette som løsesum for at frikøbe sig selv fra straffen på Dommedagen, ville Allah alligevel ikke acceptere det fra dem. Intet kan redde dem fra den straf, de har fortjent, fordi de vendte ryggen til sandheden i denne verden. Deres fortrydelse og ønske om at frikøbe sig selv vil komme for sent, og de vil møde en smertelig og pinefuld straf, som de ikke kan undslippe.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Troen er den eneste vej til frelse; ingen mængde af verdslige goder kan erstatte den eller redde et menneske fra Guds straf.
• Verset lærer os, at tiden for omvendelse og handling er i denne verden, ikke på Dommedagen, hvor ingen undskyldning eller løsesum vil blive accepteret.
• Det opfordrer muslimer til at værdsætte troens gave og bruge deres liv i lydighed mod Allah, så de undgår en sådan fortrydelse og lidelse.
• Det viser Guds retfærdighed, at Han ikke accepterer løsesum fra dem, der bevidst fornægtede sandheden, hvilket understreger vigtigheden af oprigtighed i tro og handling.