Sura Al-Ma'ida — Vers 37

Ordforklaring:

• يُرِيدُونَ – De ønsker/stræber efter.
• يَخْرُجُوا مِنَ النَّارِ – At komme ud af ilden (Helvede).
• وَمَا هُم بِخَارِجِينَ مِنْهَا – Og de er ikke dem, der kommer ud derfra.
• عَذَابٌ مُّقِيمٌ – En vedvarende og evig straf, som aldrig ophører.

Tolkning af verset:

De vantro, som har fortjent Helvedes straf, vil inderligt ønske at slippe ud af ilden, når de mærker dens rædsler og pinsler. Men deres ønske vil aldrig blive opfyldt – der er ingen vej ud for dem, og ingen flugt fra straffen. De vil forgæves forsøge at undslippe, men Allah har besluttet, at de skal forblive der for evigt. Deres straf er ikke midlertidig eller begrænset; den er permanent og uafbrudt, uden nogen form for lettelse eller ophør. Dette vers understreger virkeligheden af den evige straf for dem, der afviser troen og fortsætter i deres ondskab uden at angre.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset minder os om, at Allahs straf er retfærdig og uundgåelig for dem, der bevidst afviser sandheden og fortsætter i synd uden omvendelse.
• Det opmuntrer den troende til at tage livet alvorligt og søge Allahs nåde gennem tro og gode handlinger, så man undgår en sådan skæbne.
• Det viser Allahs barmhjertighed i denne verden, idet Han advarer os på forhånd og giver os mulighed for at angre, før det er for sent.
• Verset styrker håbet hos de troende om, at deres tålmodighed og fromhed vil føre dem til Paradiset, mens de vantro vil fortryde, men uden nytte – for fortrydelsen kommer for sent.
• Det lærer os, at ingen kan redde sig selv fra Allahs straf uden Hans nåde, og at den eneste vej til frelse er at følge Hans vejledning og Hans profets budskab.