Sura Al-Ma'ida — Vers 70

Ordforklaring:

• Mīthāq: En stærk, forpligtende pagt eller ed.
• Lā tahwā anfusuhum: Det som deres sjæle ikke begærer eller finder behag i – dvs. det, der strider imod deres egne ønsker og lyster.
• Farīqan: En gruppe eller del af dem.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede mindede os om, at Han indgik en fast og alvorlig pagt med Israels børn – en pagt, der forpligtede dem til at høre og adlyde Allahs bud og følge Hans sendebud. Han sendte dem adskillige profeter og sendebud for at vejlede dem til sandheden og forklare dem deres religions anliggender. Men hver gang en sendebud kom til dem med det, der ikke passede til deres egne ønsker og lyster – fordi det kaldte dem til at opgive deres afvigelser og følge Allahs lov – vendte de sig imod ham. Nogle af sendebudene løj de om og afviste deres budskab, som de gjorde med Jesus og Muhammed (fred være med dem), og andre dræbte de, som de gjorde med Zakariyya og Johannes (Yahya). De brød dermed den pagt, de havde indgået, og fulgte i stedet deres egne luner og ønsker.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Verset viser vigtigheden af at holde sine løfter og pagter, især dem, der indgås med Allah, og advarer mod at bryde dem, som Israels børn gjorde.
• Det lærer os, at sandheden nogle gange kan være svær at acceptere, fordi den strider imod vores ønsker – men den troende skal prioritere Allahs vilje over sine egne lyster.
• Det understreger profeternes og sendebudenes store tålmodighed og udholdenhed på trods af modstand og forfølgelse, hvilket inspirerer os til at være standhaftige i vores tro.
• Verset minder os om Allahs nåde, idet Han ikke lod menneskeheden uden vejledning, men sendte sendebud til alle folk – og det opfordrer os til at være taknemmelige for den vejledning, vi har modtaget gennem den sidste profet, Muhammed (fred være med ham).