Sura Qaf — Vers 29

Ordforklaring:

• يُبَدَّلُ: ændres, forandres.
• الْقَوْلُ: ordet, udsagnet, dommen.
• لَدَيَّ: hos Mig.
• ظَلَّامٍ: stor undertrykker, den der gør stor uret.
• لِلْعَبِيدِ: over for tjenere/slaverne (dvs. menneskene).

Tolkning af verset:

Dette vers bekræfter Guds absolutte retfærdighed og Hans uforanderlige beslutning. Ordet og dommen hos Allah ændres ikke – det, Han har besluttet om belønning og straf, står fast og forandres ikke. Hans løfte er sandt, og Hans trussel er reel. Han svigter ikke sit ord og ændrer ikke sin dom.

Dernæst understreger Allah, at Han ikke er uretfærdig over for sine tjenere. Han straffer ingen for en andens synd, og Han lægger ikke mere på nogen, end de fortjener. Han trækker ikke fra deres gode gerninger og lægger ikke til deres dårlige gerninger. Tværtimod belønner Han dem præcist for det, de har gjort – hverken mere eller mindre. Og ingen straffes, før beviset er etableret imod dem, og advarslen er nået dem.

Udledte visdomme og formaninger fra verset:

1. Guds retfærdighed er fuldkommen – Dette vers giver den troende tryghed i hjertet, fordi det forsikrer os om, at Allah aldrig begår uret. Enhver vil få sin fulde fortjeneste eller straf uden uretfærdighed.
2. Alvoren af Guds ord – Når Allah har truffet en beslutning, er den endelig og uforanderlig. Dette opfordrer mennesket til at tage Guds løfter og advarsler alvorligt og ikke tage let på dem.
3. Personligt ansvar – Verset lærer os, at ingen bærer en andens byrde. Dette opfordrer til personligt ansvar og til at fokusere på egne handlinger frem for at bebrejde andre.
4. Håb og frygt – Verset forener håb og frygt i den troendes hjerte: håb om Guds retfærdige belønning og frygt for Hans retfærdige straf. Denne balance er kernen i en sund islamisk tro.
5. Guds barmhjertighed overgår Hans vrede – Selvom straffen er reel, understreger verset, at Allah ikke er en undertrykker. Dette åbner døren til håb om tilgivelse og barmhjertighed for dem, der vender tilbage til Ham i oprigtig anger.