Sura Adh-Dhariyat — Vers 57

Ordforklaring:

• رِزْق (rizq): betyder her "forsørgelse" eller "underhold" – det, som skabningerne giver til hinanden for at opretholde livet.
• أَن يُطْعِمُونِ (an yut'imuni): betyder "at de giver mig mad" eller "at de sørger for min føde".

Tolkning af verset:

I dette vers gør Allah det klart, at Han hverken ønsker eller har brug for, at menneskene og jinnene skaffer Ham forsyninger eller føde. Han er den Almægtige, den Rige, den Selvforsynende, som ikke behøver noget fra sine skabninger. Tværtimod er det dem, der er afhængige af Ham – Han er deres Skaber, deres Forsørger og den, der giver dem alt, hvad de har brug for i deres liv. Meningen er, at Allah ikke forventer eller kræver, at Hans skabninger giver Ham noget som helst, hverken i form af rigdom, mad eller anden form for hjælp. Han er hævet over al form for behov, og al tilbedelse, som Han har pålagt dem, er udelukkende til deres egen gavn og for deres egen frelse – ikke for at opfylde et behov hos Ham.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os en dyb og vigtig sandhed om vores forhold til Allah: Vi tjener Ham ikke, fordi Han har brug for os, men fordi vi har brug for Ham. Det renser vores intentioner, så vi ikke tilbeder Ham med en følelse af, at vi gør Ham en tjeneste, men derimod med ydmyghed og taknemmelighed over, at Han har givet os muligheden for at nærme os Ham. Det styrker også vores tillid til Allah, fordi vi ved, at Han er den, der forsørger os – ikke vores egen indsats eller andres hjælp. Når vi forstår, at Allah er den Rige og Selvforsynende, bliver vores hjerter frie fra at søge anerkendelse fra mennesker, og vi lærer at vende os til Ham i alle vores behov. Denne viden fylder hjertet med kærlighed til Allah og gør os ydmyge, fordi vi indser, at vi altid er afhængige af Ham, mens Han er helt uafhængig af os.