Sura Adh-Dhariyat — Vers 59

Ordforklaring:

• "Dhanūb" (ذَنُوبًا): betyder en andel eller portion, og her refereres der til en andel af straf.
• "Dhanūb aṣḥābihim" (ذَنُوبِ أَصْحَابِهِمْ): deres forgængeres andel af straf, dvs. de tidligere folk, der blev straffet for deres vantro.

Tolkning af verset:

For dem, der har begået uret mod sig selv ved at benægte profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham), er der bestemt en andel af Guds straf, der vil ramme dem, svarende til den andel, som deres forgængere blandt de tidligere folk fik, da de blev straffet for deres vantro. Denne straf har et fastsat tidspunkt, som ingen kan udskyde eller fremskynde. Derfor formanes de til ikke at haste med at udfordre straffens komme, for den vil uundgåeligt indtræffe på det fastsatte tidspunkt, når Guds visdom kræver det.

Udledte frugter og formaninger:

Dette vers lærer os, at Guds straf er uundgåelig for dem, der fortsætter i ondskab og benægtelse, men at den kommer på det rette tidspunkt, som kun Gud kender. Det opfordrer de troende til at have tålmodighed og tillid til Guds plan, og det advarer mod at lade sig rive med af utålmodighed eller fortvivlelse, når uretfærdigheden synes at sejre. Samtidig er det en påmindelse om, at ingen handling går ubemærket hen, og at retfærdigheden vil ske fyldest – hvilket giver håb og styrke til de troende og en advarsel til dem, der vælger urettens vej, om at vende tilbage til Gud, før det er for sent.