Sura Adh-Dhariyat — Vers 9

Ordforklaring:

• يُؤْفَكُ betyder "at blive vendt bort" eller "at blive afledt".
• أُفِكَ betyder "den, der er vendt bort" – altså den, hvis skæbne det er at blive afledt fra sandheden.

Tolkning af verset:

Efter at Allah har sværget ved himlen med dens smukke og fuldkomne skabelse, og efter at have fastslået, at de vantro er i en modstridende og forvirret tale omkring Koranen og profeten Muhammed (fred være med ham), kommer dette vers som en afgørende sandhed: Kun den, hvis skæbne i Allahs evige viden er at blive vendt bort fra troen, vil blive afledt fra Koranen og fra profeten. Dette sker, fordi vedkommende har vendt sig bort fra Allahs tydelige beviser og klare argumenter, og derfor fortjener han ikke at blive ledt til godheden. Det er Allah, der i sin visdom lader den, der har valgt vranglære og afvisning, blive ved med at vandre i sin vildfarelse, som en retfærdig konsekvens af hans egen holdning.

Udledte frugter og formaninger:

Dette vers lærer os, at vejen til tro og retledning er en nåde fra Allah, som gives til dem, der oprigtigt søger sandheden og er åbne over for Hans tegn. Det advarer os mod hovmod og stædighed, for den, der bevidst vender ryggen til Allahs beviser, risikerer at få hjertet forseglet, således at han ikke længere kan se sandheden. Samtidig opmuntrer det den troende til at værdsætte den store gave, som troen er, og til at takke Allah for at have åbnet sit hjerte for Koranen og profetens budskab. Det minder os også om vigtigheden af at søge viden og refleksion, så vi ikke bliver blandt dem, der er vendt bort fra sandheden, men derimod blandt dem, der er blevet begunstiget med indsigt og retledning.