Sura Adh-Dhariyat — Vers 10

Ordets betydninger:

• قُتِلَ (qutila): Her i betydningen "forbandet" eller "udslettet fra al nåde" – en fordømmelsesform, ikke en bogstavelig drab.
• الْخَرَّاصُونَ (al-kharrāsūn): De, der gætter og siger løgn uden viden; de, der fremsætter falske påstande og påfund.

Tolkning af verset:

Dette vers er en skarp fordømmelse fra Allah mod dem, der fremsætter løgne og gætterier uden grundlag. De omtales som "kharrāsūn" – de, der siger ting på må og få, især om det skjulte og om det, der vedrører troen og dommedagen. Verset blev åbenbaret i en kontekst, hvor de vantro i Mekka fremsatte forskellige og modstridende påstande om profeten Muhammed (fred være med ham) og om Koranen – nogle kaldte ham en digter, andre en troldmand, andre en galning. Deres udsagn var rene gætterier uden bevis eller viden. Allah fordømmer dem hermed og erklærer, at de er forbandede og fortabte, fordi de med deres løgne og forkerte antagelser levede i en dyb afgrund af vantro og vildfarelse, uvidende og hensynsløse over for sandheden.

Lærdomme og formaninger fra verset:

1. Vigtigheden af at tale med viden: Verset lærer os, at en muslim ikke må udtale sig om ting uden viden, især om religiøse spørgsmål. At gætte og sige løgn er en alvorlig synd, der bringer Allahs forbandelse.
2. Advarsel mod at følge rygter og falske påstande: Vi skal være varsomme med at sprede udsagn uden at have sikker viden, og vi skal altid søge sandheden med oprigtighed.
3. Allahs beskyttelse af sin religion: Verset viser, at Allah altid forsvarer sin profet og sin bog ved at fordømme dem, der modarbejder dem med løgne – og dette giver den troende tryghed og tillid til, at sandheden altid sejrer.
4. Opmuntring til at være sandfærdige: Som kontrast til løgnerne opfordres muslimen til at være blandt de sandfærdige, der taler retfærdigt og handler efter viden, for det fører til Allahs nåde og tilfredshed.