Sura Al-Qamar — Vers 12

Betydning af ord i verset:

• "Fajjarnā" (وَفَجَّرْنَا): Vi fik til at sprudle frem og bryde ud.
• "ʿUyūnan" (عُيُونًا): Kilder og væld, hvor vand strømmer ud af jorden.
• "Faltaqā" (فَالْتَقَى): Vandet mødtes og forenedes.
• "ʿAlā amrin qad qudira" (عَلَىٰ أَمْرٍ قَدْ قُدِرَ): Ifølge en beslutning, der allerede var fastlagt og bestemt af Allah.

Tolkning af verset:

Allah besvarer profeten Noas (fred være med ham) bøn mod sit folk, der nægtede at tro. Han åbnede himlens porte med et væld af strømmende vand, og Han fik jorden til at sprudle frem med kilder overalt, så hele jorden blev gennembrudt af vand. Vandet fra himlen og vandet fra jorden mødtes og blev til ét eneste vand, der steg op og oversvømmede alt. Dette skete i overensstemmelse med en beslutning, som Allah allerede havde fastlagt i al evighed – nemlig at dette folk skulle druknes som straf for deres vantro og synd. Alt blev oversvømmet, og ingen blev reddet undtagen dem, som Allah beskyttede, heriblandt Noa (fred være med ham) og de troende, der var med ham i skibet.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Dette vers viser os Allahs magt og fuldkomne kontrol over naturen. Han kan få himlen til at sende vand og jorden til at sprudle med kilder, når Han ønsker at gennemføre sin beslutning. Intet kan modstå Hans vilje.
• Det lærer os, at straf for synd og vantro er uundgåelig, når Allahs beslutning er truffet. Men samtidig er Allahs nåde stor – Han redder altid de troende og retfærdige, som det skete for Noa (fred være med ham) og hans følge.
• Verset opfordrer os til at tage ved lære af historien om Noas folk og ikke gentage deres fejl. Det minder os om, at tro og lydighed mod Allah er vejen til frelse, både i denne verden og i det hinsides.
• Det styrker vores tillid til Allahs visdom og retfærdighed. Selv når vi ikke forstår Hans planer, ved vi, at alt, hvad Han gør, er præcist og fuldkomment, og at Hans beslutninger altid er baseret på visdom og retfærdighed.