Sura Al-An'am — Vers 129

Ord- og udtryksforklaring:

• "نُوَلِّي": Vi sætter den ene til at herske over eller lede den anden, eller vi giver den ene magt og myndighed over den anden.
• "الظَّالِمِينَ": De uretfærdige, dem der begår synd og overtager Guds grænser.
• "بِمَا كَانُوا يَكْسِبُونَ": På grund af det, de har fortjent og opnået af synder og misgerninger.

Tolkning af verset:

Ligesom Vi lod djinnenes oprørske og onde kræfter herske over mennesker, der ikke troede, og lod dem lede dem på afveje, sådan sætter Vi også de uretfærdige mennesker til at herske over hinanden i denne verden. Vi giver den ene uretfærdige magt over den anden, så de driver hinanden til ondskab, opmuntrer til synd og får hinanden til at vende sig bort fra godhed og retfærdighed. Dette er en retfærdig straf og en konsekvens af deres egne handlinger – på grund af den vantro og de synder, de har begået og fortjent. Når et folk vender sig bort fra Guds vej og begår uretfærdighed, overlader Gud dem til deres egne lyster og lader tyranner og onde ledere herske over dem som en naturlig følge af deres valg.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Uretfærdighed og synd har konsekvenser i denne verden, før den næste – Gud lader de uretfærdige blive hinandens straf.
• Et samfund, der spreder ondskab og vender sig bort fra Gud, vil miste Guds beskyttelse og blive overladt til tyranner og onde magter.
• Dette vers opfordrer mennesker til at holde sig væk fra synd og uretfærdighed, fordi konsekvenserne rammer dem selv og deres samfund.
• Det viser Guds visdom og retfærdighed – at straffen passer til handlingen, og at intet sker uden en årsag.
• For den troende er der en opmuntring til at søge Guds beskyttelse og holde fast i retfærdighed, så man ikke bliver blandt dem, der overlades til ondskabens kræfter.