Sura Al-Haqqa — Vers 20

Ord- og udtryksforklaring:

• ظَنَنتُ (zanantu): Her betyder det "jeg var sikker på" eller "jeg var overbevist om", ikke blot en formodning.
• مُلَاقٍ (mulāqin): Den, der møder eller står over for noget.
• حِسَابِيَهْ (ḥisābiyah): Min opgørelse, dvs. den regnskabsaflæggelse over ens gerninger, som finder sted på Dommedagen.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af fortællingen om dem, der modtager deres gerningers bog i deres højre hånd på Dommedagen. De siger med glæde og stolthed til de omkringstående: "Tag og læs min bog!" Og grunden til denne glæde og tryghed er, at de i denne verden var overbeviste om, at de en dag ville møde deres Herre og blive stillet til regnskab for deres handlinger. De troede ikke på, at livet ender med døden uden nogen konsekvens. Tværtimod var de vist, at der venter en opgørelse, og derfor forberedte de sig i tide ved at gøre gode gerninger og undgå det forbudte. Deres vished om mødet med regnskabet fik dem til at handle rettidigt, og derfor modtager de nu deres bog med højre hånd og opnår en lyksalig tilværelse i høje haver med nære frugter, hvor de kan spise og drikke i fred og tryghed, som belønning for det, de har sendt i forvejen af gode handlinger.

Udledte visdomme og formaninger:

• Visheden om, at vi en dag skal stå til regnskab for vores handlinger, er den stærkeste drivkraft til at gøre det gode og afholde sig fra det onde i denne verden.
• Den, der lever med denne bevidsthed i hjertet, vil ikke blive overrasket på Dommedagen, men vil møde den med tryghed og glæde.
• Troen på opgørelsen og dommen er en kilde til håb og optimisme, fordi den belønner dem, der gør godt, og advarer dem, der gør ondt.
• At forberede sig til det evige liv ved at handle retskaffent er den klogeste investering, et menneske kan foretage, og den fører til evig lyksalighed.