Sura Al-Haqqa — Vers 44

Ordforklaring:

• تَقَوَّلَ: at opdigte eller tillægge nogen noget, som denne ikke har sagt.
• بَعْضَ الأَقَاوِيلِ: nogle af de udsagn eller påstande, som ikke er åbenbaret.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af Guds forsvar for sin profet Muhammed (fred være med ham) og en bekræftelse af, at han er sandfærdig i det, han formidler. Verset fastslår, at hvis profeten havde opdigtet nogle udsagn og tillagt dem Gud, som Gud ikke havde åbenbaret, så ville Gud have grebet hårdt ind over for ham. Gud ville have straffet ham med en frygtelig straf, som ingen kunne afværge. Dette viser, at profeten ikke kunne have fremført noget af sig selv, fordi Gud beskytter sin åbenbaring og ikke tillader, at nogen ændrer eller tilføjer noget til den. Verset understreger dermed, at hele Koranen er Guds ord, og at profeten kun formidlede det, han modtog fra Gud uden nogen form for tilføjelse eller forvanskning.

Lærdomme og budskaber:

• Verset bekræfter Koranens guddommelige oprindelse og dens fuldstændige beskyttelse mod forfalskning eller ændring.
• Det viser profeten Muhammeds (fred være med ham) ærlighed og pålidelighed, da han ikke kunne have opfundet noget og tillagt det Gud.
• Det styrker troen hos de troende og giver dem tryghed i, at det, de følger, er sandheden fra Gud.
• Verset opfordrer til at følge Koranen og dens lærdomme, da den er den ultimative kilde til vejledning og lykke i dette liv og det næste.
• Det minder os om, at Gud er den almægtige, der beskytter sin religion og sine sendebud, og at ingen kan modsætte sig Hans vilje.