Sura Al-Qiyama — Vers 36

Ord- og udtryksforklaring:

• سُدًى (sudan): betyder, at man efterlades uden formål eller ansvar, uden befalinger eller forbud, og uden at blive holdt til regnskab.

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål, der udtrykker forundring over menneskets naive forestilling. Spørgsmålet er rettet mod det menneske, der benægter opstandelsen og livet efter døden. Indholdet er: Tror dette menneske virkelig, at det vil blive efterladt uden formål og ansvar, uden at Gud har pålagt det pligter og forbud, og uden at det vil blive afregnet for sine handlinger i det hinsides? Svaret er selvfølgelig nej. Gud har skabt mennesket med et formål, sendt budbringere og åbenbaret skrifter for at vejlede det, og det vil blive holdt ansvarlig for alt, hvad det har gjort i denne verden.

Dernæst fortsætter sammenhængen med at påpege Guds magt og visdom i skabelsen: Var dette menneske ikke først en svag dråbe udgydt sæd, der blev hældt i livmoderen? Derefter blev det til en sammenklumpet blodklat, og Gud formede det og gav det den smukkeste skikkelse. Han skabte af dette menneske to køn: mand og kvinde. Er Ham, der gjorde alt dette, ikke i stand til at genoplive de døde og genskabe dem efter deres død? Jo, sandelig – Han, den Ophøjede, er i stand til alt dette.

Udledte formål og visdomme:

• Mennesket er ikke skabt forgæves eller uden formål; det er skabt til at tilbede Gud og følge Hans vejledning.
• Livet i denne verden er ikke enden; der er et liv efter døden, hvor alle handlinger vil blive belønnet eller straffet.
• At tænke over menneskets skabelse fra en svag dråbe til et fuldkomment menneske styrker troen på Guds magt og Hans evne til at genoplive de døde.
• Verset opfordrer mennesket til at tage ansvar for sine handlinger og ikke leve hensynsløst, som om det ingen regnskab skal aflægge.
• Erkendelsen af, at Gud har skabt os med et formål, giver livet mening og retning og fylder hjertet med håb om Guds barmhjertighed og retfærdighed.