Sura Al-Qiyama — Vers 40

Ordforklaringer:

• "أَلَيْسَ": Er det ikke sådan? – En retorisk bekræftende sætning.
• "ذَٰلِكَ": Henviser til Allah, den Ophøjede, som skabte mennesket fra en dråbe sæd.
• "بِقَادِرٍ": I stand til / mægtig til.
• "أَن يُحْيِيَ الْمَوْتَىٰ": At genoplive de døde (til opstandelsen).

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål for at bekræfte sandheden om opstandelsen. Spørgsmålet henvender sig til mennesket, som nægter troen på, at der findes et liv efter døden. Allah minder mennesket om Hans oprindelige skabelse: Han skabte mennesket fra en svag dråbe udgydt sæd, derefter til en blodklump, og derefter formede Han det til et menneske i den smukkeste skikkelse. Han skabte også de to køn – mand og kvinde – fra dette ene menneske. Når Allah har magt til at skabe dette fra ingenting, hvordan kan Han så ikke have magt til at genoplive de døde og bringe dem tilbage til livet for regnskab og dom? Svaret er indlysende: Jo, Han er absolut i stand til det. Dette vers er således et klart bevis på opstandelsens mulighed og nødvendighed, og det afviser enhver tvivl om Allahs magt.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset styrker troen på Allahs uendelige magt, som ingen grænser kender – den samme magt, der skabte livet første gang, kan genskabe det.
• Det opfordrer mennesket til at reflektere over sin egen skabelse som et bevis på Allahs storhed og dermed på sandheden om dommedag.
• Verset giver håb og trøst til de troende, fordi det bekræfter, at døden ikke er slutningen, men en overgang til et evigt liv, hvor retfærdigheden vil ske fyldest.
• Det vækker ærefrygt og ydmyghed i hjertet, da det minder os om, at vi er skabt af Allah og vil vende tilbage til Ham for at stå til regnskab for vores handlinger.
• Verset opmuntrer til at leve livet med ansvarlighed og bevidsthed om, at intet er tabt eller glemt, og at Allahs magt omfatter alt – hvilket gør troen på opstandelsen til en kilde til moralsk styrke og indre fred.