Sura Al-Qiyama — Vers 39

Ord og udtryk i verset:

• "Al-Zawjayn" (الزَّوْجَيْنِ): betyder de to slags eller de to kategorier.
• "Al-Dhakar" (الذَّكَر): hankøn.
• "Al-Unthā" (الأُنثَى): hunkøn.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt menneskets skabelse fra en ringe dråbe sæd, som derefter bliver til en blodklump, og som Gud formede og gjorde fuldkommen, fortsætter verset med at sige: Af dette menneske skabte Gud de to køn – manden og kvinden. Dette sker ved Hans vilje og magt, idet Han bestemmer, hvilket køn fosteret skal have, allerede i moderens livmoder. Spørgsmålet, der implicit ligger i verset, er: Kan den, der har skabt mennesket fra en ubetydelig dråbe og derefter givet det en smuk skikkelse og gjort det til mand eller kvinde – kan Han så ikke også bringe mennesket tilbage efter døden til regnskab og dom? Jo, Han er i sandhed i stand til alt.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Verset viser Guds enorme magt og perfekte skabelse, hvilket styrker troen på opstandelsen, for den, der kan skabe fra intet, kan også genskabe.
• Det understreger Guds visdom i skabelsen af de to køn, mand og kvinde, som en del af Hans ordning for menneskeheden, hvor hver af dem har sin rolle og værdighed.
• Verset opfordrer mennesket til at se på sin egen oprindelse og skabelse for at erkende sin Skaber og ikke være hovmodig eller fornægte livet efter døden.
• Det minder os om Guds nåde, idet Han har givet os en smuk skikkelse og et fuldkomment legeme, hvilket bør få os til at takke Ham og adlyde Hans befalinger.