Sura Al-Infitar — Vers 13

Ord- og udtryksforklaring:

• الأبرار (al-abrār): Flertal af "barr" (بَرّ), som betegner den retskafne, der er god mod både sin Herre og sine medmennesker. Det er den, hvis godhed og fromhed er omfattende og vedvarende.
• نَعِيم (naʿīm): En varig og fuldkommen lyksalighed og glæde, som ikke er blandet med sorg eller ubehag.

Tolkning af verset:

Dette vers bekræfter, at de retskafne – dem, der opfylder deres pligter over for Allah ved at adlyde Ham, og som gør godt mod mennesker ved at bringe dem gavn og afværge skade fra dem – de vil uden tvivl befinde sig i en evig og uforlignelig lyksalighed på dommedagen. Denne nydelse er ikke blot en forbigående glæde, men en varig tilstand af fuldkommenhed, hvor de får opfyldt alle deres ønsker og bliver belønnet for deres tro og gode gerninger. Det er en kontrast til de ugudelige, som vil befinde sig i en brændende ild, som nævnes i de følgende vers.

Lærdomme og frugter fra verset:

• Verset giver de troende et stærkt håb og en glædelig forventning, fordi det forsikrer dem om, at deres anstrengelser og gode handlinger ikke er forgæves – de vil blive mødt med en uendelig belønning.
• Det opmuntrer til at stræbe efter at være blandt "al-abrār" ved at kombinere troen på Allah med et godt og retskaffent liv over for mennesker, hvilket skaber et harmonisk og velfungerende samfund.
• Det minder os om, at livet i denne verden er kort og forbigående, mens det virkelige liv og den varige lykke er i det hinsides, hvilket får den troende til at prioritere det, der fører til evig frelse.
• Verset styrker kærligheden til Allah, fordi det viser Hans retfærdighed og generøsitet – Han lader ikke de gode handlinger gå tabt, men belønner dem med det, som intet øje har set, intet øre har hørt, og som intet menneskehjerte har forestillet sig.