Sura Al-Buruj — Vers 14

Ordforklaring:

• الْغَفُورُ (Al-Ghafur): Den, der tilgiver sine tjeneres synder og dækker over dem.
• الْوَدُودُ (Al-Wadud): Den, der elsker sine fromme tjenere og viser dem kærlighed, nåde og omsorg.

Tolkning af verset:

Allah, den ophøjede, beskriver sig selv med to smukke navne og egenskaber: Han er *Al-Ghafur* – den, der tilgiver synder for dem, der vender sig til Ham i oprigtig anger og fortrydelse. Hans tilgivelse omfatter alle synder, uanset hvor store de er, så længe den angrende oprigtigt vender tilbage til Ham. Og Han er *Al-Wadud* – den, der elsker sine fromme venner (awliya), dem der frygter Ham og følger Hans befalinger. Han viser dem sin kærlighed ved at lede dem til tro, ved at acceptere deres gode gerninger og ved at belønne dem med sin nåde og barmhjertighed. Hans kærlighed til dem er evig og uforanderlig, og den kommer til udtryk gennem Hans omsorg for dem i denne verden og Hans belønning til dem i det hinsides.

Udledte frugter og visdom:

1. Verset indgyder håb og optimisme hos den troende, for uanset hvor mange synder man har begået, så er Allahs tilgivelse større end ens synder, når man vender tilbage til Ham med oprigtigt hjerte.
2. Det lærer os, at Allah ikke blot er en dommer, der straffer, men også en elskende Herre, der ønsker sine tjeneres bedste og viser dem kærlighed og omsorg.
3. Det opmuntrer den troende til at stræbe efter at blive blandt Allahs elskede venner ved at følge Hans vejledning, udføre gode gerninger og afholde sig fra det forbudte.
4. Det minder os om, at Allahs barmhjertighed og kærlighed er uendelig, hvilket gør troen på Ham til en kilde til tryghed og indre fred i hjertet.