Sura Al-Buruj — Vers 13

Ord og udtryk i verset:

• يُبْدِئُ (yubdi’u): At skabe noget for første gang, at påbegynde skabelsen uden nogen tidligere model eller fortilfælde.
• يُعِيدُ (yu’idu): At genskabe eller bringe tilbage igen, hvilket henviser til opstandelsen efter døden, hvor menneskene skabes på ny.

Tolkning af verset:

Dette vers bekræfter Guds absolutte magt og fuldkomne evne. Han er den, der påbegynder skabelsen af alle væsener fra intet – uden nogen forudgående form eller eksempel – og Han er også den, der gentager skabelsen ved opstandelsen, når Han vækker de døde fra deres grave for at aflægge regnskab. Verset understreger, at dette ikke er vanskeligt for Gud, for den, der har magt til at skabe noget første gang, har også magt til at genskabe det en anden gang. Dette knytter sig til den foregående sammenhæng om Guds hævn over sine fjender, idet det viser, at Han både er i stand til at påbegynde straffen og gentage den, ligesom Han er i stand til at skabe og genskabe. Det er en påmindelse om, at intet er umuligt for Ham, og at opstandelsen er en realitet, som enhver sjæl vil møde.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Verset styrker troen på opstandelsen og livet efter døden, hvilket er en grundpille i islam, der giver mennesket håb om Guds retfærdighed og barmhjertighed.
• Det lærer os, at Guds magt er ubegrænset, og at intet er for stort eller for svært for Ham – hvilket fylder hjertet med tillid og tryghed i Hans omsorg.
• Det opmuntrer mennesket til at reflektere over skabelsens vidunder, så det erkender sin Skaber og vender tilbage til Ham med oprigtig hengivelse.
• Det minder os om, at livet ikke ender med døden, men at der er en ny begyndelse, hvor retfærdigheden vil ske fyldest – hvilket giver håb til de undertrykte og advarsel til dem, der gør ondt.
• Det inviterer til ydmyghed, for når mennesket indser, at dets eksistens er i Guds hænder fra begyndelse til ende, bliver det mere tilbøjeligt til at underkaste sig Ham og følge Hans vejledning.