Sura At-Tawba — Vers 85

Betydning af ord i verset:

• لَا تُعْجِبْكَ – Lad ikke ... forbløffe dig / gøre dig imponeret.
• أَمْوَالُهُمْ وَأَوْلَادُهُمْ – Deres rigdom og deres børn.
• يُعَذِّبَهُم بِهَا – Straffe dem med dem (rigdommen og børnene).
• تَزْهَقَ – Forlade / gå bort (om sjælen).
• كَافِرُونَ – Vantroende (som nægter at tro på Allah og Hans Sendebud).

Forklaring af verset:

O du, der er blevet sendt som profet! Lad dig ikke imponere af hyklerne, når du ser deres store rigdomme og mange børn, og tro ikke, at dette er et tegn på, at Allah holder af dem eller hædrer dem. Tværtimod er det en del af Allahs visdom og retfærdighed, at Han giver dem disse goder i denne verden for at straffe dem gennem dem. De plages nemlig af at skulle slide og kæmpe for at opnå og bevare deres rigdom, og de rammes af ulykker og vanskeligheder i forbindelse med deres børn og ejendom. Dette er en straf i selve det jordiske liv. Og den største straf venter dem ved livets afslutning, hvor deres sjæle forlader deres kroppe, mens de er i en tilstand af vantro på Allah og Hans Sendebud – uden at have angret eller vendt om til troen. Således mister de både denne verdens glæder og det håb, de havde, og de ender i den evige ild i det hinsides.

Visdom og lærdomme fra verset:

• At en persons rigdom og børn ikke er et bevis på, at Allah er tilfreds med ham, men at disse goder kan være en prøve og en kilde til straf for den, der misbruger dem og vender sig bort fra Allah.
• At den sande værdi af rigdom og børn ligger i, hvordan de bruges i lydighed mod Allah og til gavn for mennesker, ikke i selve deres eksistens.
• At den troende ikke skal lade sig narre af de vellidte materielle forhold hos dem, der er på afveje, men skal se på slutningen og det hinsides, hvor den sande afgørelse finder sted.
• At døden i en tilstand af vantro er den største ulykke, og at det er en påmindelse til enhver om at udnytte livet til at søge Allahs tilfredshed, før sjælen forlader kroppen.
• At Allahs retfærdighed er fuldkommen, og at Han ikke lader de uretfærdige nyde deres goder uden konsekvenser – hverken i denne verden eller i det hinsides.