Sura Al-Layl — Vers 8

Ordforklaringer:

• بَخِلَ (bakhila): at være nærig, at holde fast på sin rigdom og ikke bruge den i det, der er påbudt.
• وَاسْتَغْنَىٰ (wastaghna): at føle sig selvforsynende og uafhængig af Allah, og at vende sig mod denne verdens fornøjelser frem for det hinsides evige glæder.

Tolkning af verset:

Hvad angår den, der er nærig med sin formue og ikke bruger den i det, som Allah har pålagt ham – såsom at give til de fattige og trængende – og som føler sig selvforsynende og uafhængig af Allah, idet han ikke beder Ham om Hans gavmildhed og ikke stræber efter det hinsides belønning, men i stedet foretrækker denne verdens flygtige lyster og fornøjelser, og som desuden benægter sandheden om "der er ingen gud undtagen Allah" og det, den indebærer af tro og dommedagens realitet – så vil Allah lette vejen for ham til ulykke og vanskeligheder. Hans rigdom, som han var nærig med, vil ikke gavne ham, når han kastes i helvedes ild.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at nærighed og følelsen af selvforsyning er blandt de mest fordærvelige egenskaber, der fører et menneske bort fra Allahs nåde. Det minder os om, at den sande rigdom ikke ligger i at ophobe materielle goder, men i at bruge dem i det, der behager Allah og gavner andre. Når et menneske føler sig uafhængig af Allah, lukker det døren til bøn og ydmyghed, som er kernen i troen. Verset opfordrer os til at være gavmilde, ydmyge og bevidste om, at alt, hvad vi ejer, er en betroet gave fra Allah, som vi skal forvalte med ansvar. Det viser også, at Allahs retfærdighed er fuldkommen – Han leder den, der vælger det onde, mod dets konsekvenser, men Han åbner også dørene til nåde for dem, der søger Ham oprigtigt. Dette bør få os til at reflektere over vores egne valg og stræbe efter at være blandt dem, der giver af det, Allah har skænket dem, og som søger Hans tilfredshed frem for denne verdens forfængelighed.