Sura At-Tin — Vers 7

Ordforklaringer:

• "få mā yukadhdhibuka": Hvad er det, der får dig til at benægte...?
• "ba‘du": Efter dette (dvs. efter de klare beviser).
• "bid-dīn": Regnskabs- og dommedagsdagen.

Tolkning af verset:

Dette vers er en direkte, formanende tiltale til mennesket, der stiller det retoriske spørgsmål: Hvad er det, der får dig, o menneske, til at benægte dommedagen og lønnens dag, efter at du har set så mange klare tegn på Guds almagt? Tegnene omfatter skabelsen af mennesket i den smukkeste skikkelse, som nævnt i de foregående vers, og Guds magt til at skabe og genoprejse. Når mennesket har set disse beviser, er der ingen undskyldning for at benægte opstandelsen og dommen. Verset er en skarp irettesættelse til dem, der nægter sandheden på trods af dens klarhed, og det understreger, at benægtelsen ikke skyldes mangel på beviser, men snarere stædighed og hovmod.

Udledte formaninger og visdom:

• Verset lærer os, at troen på dommedagen er en naturlig konsekvens af at erkende Guds magt og visdom i skabelsen. Når vi betragter Guds perfekte skabelse af mennesket, bliver det logisk, at Han også kan genoprejse os efter døden.
• Det opfordrer os til at bruge vores fornuft og iagttagelse af universet som en vej til at styrke vores tro, i stedet for at følge blinde vaner eller tomme påstande.
• Verset giver os et håb om, at Guds retfærdighed er uundgåelig – ingen handling, uanset hvor lille, vil gå tabt, for alt vil blive belønnet eller straffet på dommedagen. Dette opmuntrer os til at gøre godt og undgå det onde med oprigtighed og ansvarsfølelse.