Sura Yunus — Vers 42

Betydning af ord i verset:

• يَسْتَمِعُونَ – lytter med ørerne, men uden hjertets accept.
• الصُّمّ – de døve; her ment som billede på dem, hvis hjerter er lukkede for sandheden.
• لَا يَعْقِلُونَ – de forstår ikke, fordi de ikke bruger deres fornuft til at fatte sandheden.

Fortolkning af verset:

Blandt de vantro er der nogle, som hører dine ord, o Profet, og som lytter til din recitation af Koranen med deres ører – men deres hjerter er lukkede, og de modtager ikke budskabet med accept eller underkastelse. De lytter uden at ville forstå eller følge det, de hører.

Spørgsmålet i verset er retorisk og benægtende: Kan du få de døve til at høre, når de er uden forstand? Ligesom du ikke kan give hørelse til den, der er fysisk døv, således kan du heller ikke lede dem, hvis hjerter er døve for sandheden, og som har mistet evnen til at fatte den – medmindre Allah vil lede dem. Vejen til hjerterne er ikke i din magt; din opgave er kun at formidle budskabet, mens ledelsen udelukkende tilhører Allah.

Lærdomme og visdom fra verset:

1. Profeten Muhammad (fred være med ham) er ikke andet end en formidler af budskabet; han kan ikke tvinge hjerter til at tro, for ledelse ligger alene hos Allah.
2. At høre med ørerne er ikke det samme som at høre med hjertet; mange hører sandheden, men afviser den på grund af hovmod eller stædighed.
3. Verset trøster dem, der bærer budskabet, og lærer dem, at de ikke skal bebrejde sig selv for dem, der ikke reagerer – de skal kun gøre deres pligt med oprigtighed.
4. Det opfordrer den troende til at bruge sin fornuft og åbne sit hjerte for Koranens budskab, så han ikke bliver blandt dem, der hører med ørerne, men er døve i hjertet.
5. Det viser islams nåde, idet den ikke påtvinger nogen tro, men overlader valget til mennesket efter klart at have fremlagt sandheden – og det er en invitation til eftertanke og fornuft.