Sura Al-Qari'a — Vers 5

Ordets betydninger:

• Al-'Ihn (الْعِهْنِ): Uld.
• Al-Manfūsh (الْمَنفُوشِ): Uld, der er kardet og adskilt, så det bliver let og spredt.

Tolkning af verset:

På Dommedag, når jorden rystes og knuses, vil bjergene – på trods af deres enorme størrelse og fasthed – blive som kardet uld, der er let og spredt. De vil miste deres fasthed og blive til flygtige partikler, der bevæger sig rundt som støv, indtil de til sidst forsvinder fuldstændigt. Dette billede viser, hvor frygtindgydende og voldsom den dag er, hvor selv de mest solide skabninger bliver til ingenting. Bjergene, som mennesker betragter som uforanderlige og stærke, vil på denne dag blive som lette uldtråde, der flyver bort – et tegn på Guds absolutte magt og kontrol over hele skabelsen.

Lærdomme og budskaber:

1. Guds magt er uendelig: Dette vers minder os om, at intet i denne verden er permanent eller uovervindeligt. Den magt, der kan forvandle bjerge til spredt uld, er den samme magt, der skabte dem – og den magt tilhører Allah alene.
2. Forberedelse til det evige liv: Når vi indser, at denne verdens store og stærke elementer vil forsvinde, bliver vi opmærksomme på, at vores fokus bør være på det evige liv og på at gøre os fortjent til Allahs nåde.
3. Ydmyghed over for Skaberen: At se bjergene som symbol på styrke og stabilitet, og derefter forestille sig dem som spredt uld, indgyder ydmyghed i hjertet og får os til at erkende vores egen svaghed over for Allahs storhed.
4. Håb og trøst: For den troende er denne dag ikke en kilde til frygt, men en påmindelse om, at Allahs retfærdighed vil sejre, og at de, der tror og handler retfærdigt, vil blive belønnet med paradisets evige glæde.