Sura Al-Hijr — Vers 88

Ord- og udtryksforklaring:

• "Lā tamuddanna 'aynayka": Stræk ikke dine øjne – dvs. ret ikke dit blik med begær og længsel mod noget.
• "Azwājan": Her betyder det forskellige grupper og kategorier af mennesker, ikke ægtefæller.
• "Ikhfid janāḥaka": Sænk din vinge – et billedligt udtryk for ydmyghed, blidhed og venlig behandling.

Tolkning af verset:

Dette vers er en guddommelig formaning til profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) om ikke at lade sine øjne hvile på de timelige goder, som Allah har givet til forskellige grupper af de vantro – såsom rigdom, pragt og luksus. Dette er en formaning til profeten om ikke at begære denne verdens flygtige fornøjelser eller at konkurrere med dens tilhængere om dem. Allah forbød ham at længes efter det, som Han havde skænket dem som en midlertidig prøvelse og udsættelse.

Dernæst forbød Allah ham at sørge over de vantro – hverken over deres afvisning af troen eller over deres skæbne – fordi profetens opgave kun er at formidle budskabet, ikke at tvinge folk til at tro. Således skal han ikke lade sig tynge af sorg over deres manglende tro.

Til sidst befalede Allah ham at sænke sin vinge for de troende – det vil sige at være ydmyg, blid og venlig over for dem, behandle dem med ømhed og barmhjertighed, og lette deres byrder. Dette indebærer at vise kærlighed og omsorg for de troende og at undgå hovmod eller arrogance over for dem.

Udledte visdomme og frugter:

• Den troende bør ikke lade sit hjerte hænge fast i denne verdens flygtige glæder, men i stedet fokusere på det evige liv og dets belønninger.
• At undgå at misunde de vantro for deres timelige goder er en form for åndelig ophøjelse og tilfredshed med Allahs skæbne.
• Den troende bør ikke sørge over dem, der afviser sandheden, men gøre sin pligt ved at formidle budskabet med visdom og god formaning.
• Ydmyghed over for de troende og venlig behandling af dem er en af de vigtigste moralske egenskaber, som styrker fællesskabets bånd og udbreder kærlighed og harmoni blandt muslimer.
• Dette vers lærer os, at sand styrke ligger i ydmyghed og blidhed, ikke i hovmod eller undertrykkelse.