Sura An-Nahl — Vers 117

Ordforklaring:

• "Matā'" (مَتَاعٌ): Her betyder det en kortvarig, forbigående nydelse eller glæde i denne verden.
• "Qalīl" (قَلِيلٌ): Lille, ubetydelig, begrænset.
• "ʿAdhāb" (عَذَابٌ): Straf, pine.
• "Alīm" (أَلِيمٌ): Smertefuld, meget pinefuld.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af en sammenhæng, hvor Allah beskriver dem, der følger deres egne ønsker og begår forbudte handlinger, især dem der forbyder det gode og tillader det onde. Verset fastslår, at deres nydelse i denne verden er kortvarig og ubetydelig – den er som et lille, forbigående glimt, der hurtigt forsvinder. De må nyde deres midlertidige fornøjelser her i livet, men dette er kun en ringe og begrænset nydelse, der ikke opvejer konsekvenserne. For på Dommedagen venter der dem en smertefuld og pinefuld straf, som er evig og uendelig. Således er deres korte glæde i verden ikke værd at sammenligne med den frygtelige straf, der venter dem i det hinsides.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Den jordiske nydelse er forbigående: Dette vers lærer os, at alt, hvad denne verden tilbyder af glæder og fornøjelser, er kortvarigt og forsvinder hurtigt. Den, der fokuserer på det evige liv, vil ikke lade sig narre af de midlertidige glæder.
2. Konsekvenserne af ulydighed: Det minder os om, at enhver handling har konsekvenser. Den, der følger sine ønsker og overtræder Allahs grænser, vil møde en smertefuld straf, uanset hvor meget de nyder livet nu.
3. Visdommen i at afholde sig fra det forbudte: Verset opmuntrer den troende til at være tålmodig og afholde sig fra det, der er forbudt, selvom det kan synes tiltalende i øjeblikket, fordi belønningen i Paradiset er evig og langt bedre end enhver jordisk nydelse.
4. Allahs retfærdighed: Det bekræfter, at Allah er retfærdig – Han lader ikke de onde nyde deres handlinger uden konsekvenser. Hans straf er præcis og smertefuld for dem, der fortjener den.
5. At prioritere det evige liv: Dette vers inspirerer muslimer til at investere deres tid og kræfter i det, der gavner dem i det hinsides, frem for at jagte forgængelige fornøjelser, der fører til fortrydelse.