Sura An-Nahl — Vers 15

Ordforklaringer:

• "Ravāsi" (رَوَاسِيَ): faste, stabile bjerge, der er plantet i jorden.
• "Tamīda" (تَمِيدَ): at vakle, ryste eller hælde.
• "Subulan" (سُبُلًا): veje og stier.

Tolkning af verset:

Allah, den Ophøjede, har plantet faste og stabile bjerge i jorden for at forhindre den i at ryste og vakle med jer, så I kan leve i tryghed og stabilitet. Bjergene fungerer som forankringer, der holder jorden i ro. Derudover har Han skabt floder og vandløb, der flyder på jorden, så I kan drikke af dem og vande jeres afgrøder og husdyr. Han har også anlagt veje og stier, så I kan færdes og nå jeres rejsemål uden at fare vild. Alt dette er tegn på Hans nåde og visdom, så I kan tænke over Hans skaberværk og ledes mod den rette vej – både den fysiske vej på jorden og den åndelige vej mod troen på Ham.

Udledte lærdomme og formaninger:

Dette vers åbenbarer Allahs store barmhjertighed og omsorg for menneskeheden. Han har ikke skabt jorden som et utilgængeligt sted, men har gjort den beboelig og velforsynet med alt, hvad vi behøver. Bjergene giver stabilitet, floderne giver liv, og vejene forbinder mennesker og letter deres færden. Dette opfordrer os til at reflektere over Allahs perfekte skabelse og til at være taknemmelige for Hans utallige velsignelser. Når vi betragter naturen omkring os – bjergene, floderne og vejene – bør vi indse, at intet af dette er tilfældigt, men skabt med visdom og formål. Denne erkendelse fører os nærmere til Allah og styrker vores tro, så vi bliver blandt dem, der lader sig lede mod sandheden og handler i overensstemmelse med Hans vilje.