Sura Al-Isra — Vers 99

Ord- og udtryksforklaringer:

• "أَجَلًا": En fastsat tid eller frist, som Gud har bestemt for skabningerne – her henviser det til døden eller dommedagen, som uvægerligt vil indtræffe.
• "لَا رَيْبَ فِيهِ": Der er ingen tvivl om, at denne tid vil komme; den er uundgåelig og sikker.
• "كُفُورًا": En stærk form for benægtelse og utaknemmelighed, hvor man afviser sandheden trods klare beviser – ikke blot tvivl, men direkte fornægtelse.

Tolkning af verset:

Dette vers er en gendrivelse af de vantro, der benægtede opstandelsen og troede, at Gud ikke kunne genoplive mennesker efter døden. Allah stiller dem spørgsmålet: Har de ikke set og forstået, at den Gud, som skabte himlene og jorden i deres enorme størrelse og styrke – uden nogen tidligere model eller eksempel – er i stand til at skabe mennesker igen, som er langt mindre og svagere end himlene og jorden? Den, der formår at skabe det store, formår bestemt også at skabe det lille. Gud har desuden fastsat en bestemt tid for dem – både for deres død i denne verden og for deres opstandelse på dommedagen – og der er ingen tvivl om, at denne tid vil komme. På trods af at beviserne for Guds magt og opstandelsens sandhed er klare og tydelige, nægtede de uretfærdige alligevel at tro og insisterede på deres benægtelse og stædighed – ikke fordi de manglede beviser, men af ren arrogance og modvilje mod at underkaste sig sandheden.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset lærer os at betragte Guds skaberværk omkring os – himlene og jorden – som et levende bevis på Hans uendelige magt. Den, der skabte alt dette, er bestemt i stand til at genoplive de døde.
• Det opmuntrer den troende til at have tillid til Guds løfter, for intet er umuligt for Ham, og Hans tidsfrister er altid præcise og sande.
• Verset advarer mod stædighed og arrogance, som får mennesker til at afvise sandheden, selv når den er åbenlys – og det opfordrer os til at være ydmyge over for vores Herre og ikke følge de uretfærdiges spor.
• Det minder os om, at livet i denne verden har en fastsat ende, og at vi derfor bør forberede os til det, der kommer efter døden, ved at gøre gode gerninger og søge Guds tilfredshed.